Wix eller WordPress
på dit nye webhotel
For at gøre det så overskueligt som muligt vil vi denne guide kigge på en række hovedemner, som vi ved er nogle af de vigtigste faktorer, når man vælger hjemmeside-system. Vi vil derfor i denne guide komme ind på:
- Pris og binding
- Brugervenlighed (hvor nemt er det at komme i gang?)
- Mulighed for webshop
- SEO-venlighed
- Support og hjælp
Du ved sikkert allerede nogenlunde hvad Wix og WordPress er for noget, og derfor vil vi spare dig for en generel intro til de to systemer. I stedet hopper vi direkte til det, som det hele handler om, nemlig, hvordan de to systemer er forskellige. Lad os starte med at kigge på helholdvis pris og fleksibilitet.
Pris og binding
Så, hvad er billigst Wix eller WordPress? For at svare på det spørgsmål, skal er vi kigge på de ting der skal til, for at have en hjemmeside med henholdvis Wix og WordPress. “Problemet” er dog, at prisen afhænger af, om man f.eks. vil have webshop, om kan leve med reklamer på ens side og/eller man vil have sit eget domæne.
Derfor har vi herunder kigget på priser for en hjemmeside som har følgende:
- Har eget .dk domæne
- Er reklamefri
- Har SSL certifikat
- Har mulighed e-mail konti tilhørende domæner (f.eks. jens@hansen.dk)
Wix
Hos Wix, kan du pt. ikke registrere .dk domæner, og derfor skal du registrere og styre (DNS-styring) dit .dk domæne et andet sted. Ønsker du en eller flere e-mail-konti til dit domæne hos Wix, kan du tilkøbe disse, men det kan du kun, hvis du har registeret dit domæne igennem Wix, og da dette ikke er muligt for .dk domæner, er du med Wix også nød til at købe mailhotel et andet sted.
Hvis du vil have en reklamefri hjemmeside, med SSL certifikat og mulighed for at benytte dit eget .dk domæne, kan du ikke nøjes med den mindste Wix pakke, og derfor skal du op i deres Combo pakke som koster 65 kr. per måned. Derudover skal du have et mailhotel samt et sted at styre din DNS. Det kan du f.eks. få samlet hos danske nordicway til 29 per måned.
Så en hjemmeside hos Wix, som beskrevet ovenfor, vil koste:
- 65 kr. per md for Wix
- 29 kr. pr md. for Mailhotel + DNS styring
- Ca. 8 kr. per md for .dk domæne (99 kr. pr år)
- I alt: 102 kr. per måned
WordPress
Når man vil bruge WordPress er det vigtigt at skelne mellem WordPress.com og WordPress.org, som er to forskellige ting. WordPress.com er en service, der minder meget om Wix, mens WordPress.org er den “åbne” løsning af WordPress, og den som vi skal kigge på her.
WordPress.org (WordPress fremadrettet) er en gratis løsning, og derfor koster det som sådan ikke noget at bruge. Vil du dog have dit eget .dk domæne og mail, skal du som med Wix hen og købe det et sted, f.eks. hos nordicway eller en af de mange andre webhoteller på det danske marked. Dertil skal man bruge et webhotel til sin WordPress side (filer, database, billeder osv.), men eftersom et webhotel stort set altid også kan køre mail og domæne-DNS, kan du blot købe et webhotel, der har det hele. Det har det omtalte webhotel fra nordicway, hvor du både kan have mail, domæne og WordPress-hjemmeside liggende, og derfor ser en samlet pris for WordPress således ud:
- 0 kr. per md til WordPress
- 29 kr. pr md. for Mailhotel/Webhotel + DNS styring
- Ca. 8 kr. per md for .dk domæne (99 kr. pr år)
- I alt: 37 kr. per måned
Ud fra ovenstående vil det altså være billigst at lave en hjemmeside med WordPress, hvis de nævnte specifikationer skal være opfyldt. Vil du have et andet domæne end .dk, f.eks. .com, så ændrer priserne sig lidt, da du her kan bestille det direkte hos Wix og dermed også have din mail her. Vil du ligeledes have webshop på din side, vil priserne for Wix også stige, hvor den vil forblive konstant hos WordPress, som vi også kommer ind på senere.
Binding
Vi har valgt at medtage binding sammen med pris, da vi med binding mener, hvor bundet man er til systemet eller det sted, hvor man har det hostet, hvilket på sigt kan have en stor påvirkning på prisen.
Med Wix kan du ikke flytte din side til andre udbydere. Har du en Wix side, er det hos Wix den skal ligge, og stiger prisen hos Wix, er du nød til at acceptere den prisstigning, hvis du vil beholde din Wix side.
WordPress er gratis og vil nok aldrig til at komme til at koste noget. Til gengæld kan prisen på dit mailhotel/webhotel nemt stige, og her kunne de således være rart at have muligheden for at flytte sin side til et andet og måske billigere sted.
Dette er heldigvis relativt nemt med WordPress, og du er således ikke bundet til at bruge en bestemt udbyder, når du har en WordPress-hjemmeside.
Så i forhold til binding, er du lang mere “fri” med WordPress, da den nemt kan flyttes til et andet sted, der understøtter WordPress – og dem er der mange af. Vi har faktisk skrevet en guide til, hvordan du flytter din WordPress side.
Brugervenlighed
Brugervenlighed er vigtig, hvis man ikke kender til HTML og CSS og selv kan tilrette sin hjemmeside via koden.
I mange år har Wix været bedre en WordPress på den front, hvor man i WordPress ikke har haft den helt samme visuelle editor, som man har hos Wix, hvor man kan trække elementer ind, placere dem hvor man vil og måske indsætte nogle billeder og tekst i dem.
Dette fungerer rigtig godt hos Wix, og man kan derfor hurtigt få lavet en side med funktioner, animationer og layout, som kun er muligt hvis man kan kode i WordPress.
Herunder kan du f.eks. se en kort gif, som viser, hvordan du kan animere billeder på din side.

Det er dog sket en del med WordPress de seneste år, og de har fornyligt introduceret en helt ny editor, som netop gør det som Wix altid har gjort, nemlig givet brugerne en visuel editor, hvor de live på deres side kan indsætte og tilpasse elementer, menuer, tekst og billeder.
Herunder kan du f.eks. se, hvordan du hurtigt kan opbygge en simpel side med WordPress og Elementor.

Overordnet set er Wix nok stadig lidt mere brugervenligt for folk der ikke har arbejdet med hjemmesider før, men WordPress er rigtig godt på vej, og man kan allerede rigtig meget af det man tidligere kun har kunne med Wix.
Det smukke ved WordPress er dog, at hvis rent faktisk kan lidt kode, så kan du tilpasse WordPress 100%, som du vil. Dette er ikke muligt med Wix, da det er et “lukket” system, hvor du kun kan få lov at lave de ændringer som de stiller til rådighed. Vil du f.eks. have en funktion, som ikke er understøttet af Wix, kan det ikke lade sig gøre, men du med WordPress ofte kan “installere” den funktion du ønsker via et af de mange tusinde plugins, der findes til systemet.
Mulighed for webshop
Hos både Wix og WordPress er der mulighed for at bygge en webshop ovenpå sin eksisterende hjemmeside eller bygge en dedikeret webshop. Hos Wix skal man tilkøbe muligheden i en af deres e-commerce pakker. Her er der rigtige mange muligheder, men det hele koster typisk ekstra. Så hvis du vil have en webshop på din Wix-hjemmeside, skal du forvente at betale ekstra for det.
Anderledes ser det ud hos WordPress, hvor der findes en lang række gratis plugins som du blot kan installere og derved få en webshop på din side. Den mest kendte er nok WooCommerce, som bruges på flere hundrede tusinde webshops rundt om i verden. På NemProgrammering.dk, har de også lavet en guide til netop WooCommerce, som hjælper dig med at komme nemt i gang. Se deres WooCommerce guide her.
SEO-venlighed
Der var for nogle år siden en generel holdning i SEO-kredse, om at Wix ikke fungerede i forhold til SEO. Denne holder stadig ved, men der er ikke nogle konkrete eksempler og undersøgelser der viser, at Wix skulle være dårligt på SEO-fronten.
Der hvor Wix måske kunne have problemer i forhold til SEO er hvis siderne er for langsomme, for tunge eller underholder for meget kode. Dette kan påvirke din SEO, men Wix er med årene blevet mere strømligner og en Wix side er typisk ikke meget anderledes end en WordPress side med lidt for mange plugins.
Begge systemer er som udgangspunkt SEO-venlig, men SEO handler også i høj grad om, hvordan du selv sætter din side op, hvordan du bruger billeder, hvor meget tekst du skriver og hvordan du skriver den. Så selv hvis begge systemer var 100% optimeret til SEO (som de nok er), så vil SEO-venligheden også afhænge af, hvordan du selv opbygger siden.
Hos Wix har de nogle indbyggede SEO-værktøjer, som du kan anvende, mens du hos WordPress skal installere et SEO-plugin, som f.eks. Yoast, som hjælper dig med at SEO-optimere dine sider.
Support og hjælp
Som betalende kunde hos Wix får du automatisk adgang til deres support-team og support-artikler, så her har du altid en livline, hvis der er noget der ikke fungerer. Med WordPress skal du selv opsøge hjælp, da det som sådan ikke er inkluderet med WordPress. Du kan selvfølgelig altid spørge din webhotel-udbyder, men som udgangspunkt hjælper de ikke med konkrete ting på din hjemmeside, som ikke er direkte forbundet til dit webhotel – f.eks. hvis du ikke kan indsætte billeder, eller få en menu til at se ud som du gerne vil.
Heldigvis findes der magger af guides, videoer, manualer osv. om WordPress der ude, så når det kommer til WordPress, er løsningerne på dine problemer typisk kun en google-søgning væk. Skulle du have nogle større projekter eller udfordringer med WordPress, så findes der et hav af bureauer og freelancere, som kan hyres til at hjælpe dig. Der er rigtig mange der arbejder med WordPress, netop fordi det er så udbredt.
Webhoteller til Wix og WordPress
Ligegyldigt om du har bestemt dig for at bruge Wix eller WordPress, så vil du sandsynligvis få brug for et webhotel. Vi har i denne WordPress guide skrevet mere om, hvordan du vælger webhotel til WordPress, men herunder kan du også se en række af de webhoteller som vi generelt anbefaler til både WordPress og Wix.
Da prisen er vigtig for de fleste har vi valgt at fokusere på, hvem der over en længere periode er billigst at bruge:
| Webhotel | Priser | ||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
![]() |
9 kr./md.Første år | 29 kr./md.Efterfølgende år | 110 kr.Oprettelse | 914 kr.Over 3 år | LÆS MERE OM nordicway | ||||
![]() |
10 kr./md.Første år | 54 kr./md.Efterfølgende år | 0 kr.Oprettelse | 1416 kr.Over 3 år | LÆS MERE OM Webhosting.dk | ||||
![]() |
5 kr./md.Første år | 70 kr./md.Efterfølgende år | 0 kr.Oprettelse | 1740 kr.Over 3 år | LÆS MERE OM Simply.com | ||||
![]() |
93 kr./md.Første år | 199 kr./md.Efterfølgende år | 99 kr.Oprettelse | 5991 kr.Over 3 år | LÆS MERE OM DanDomain | ||||
![]() |
99 kr./md.Første år | 209 kr./md.Efterfølgende år | 99 kr.Oprettelse | 6303 kr.Over 3 år | LÆS MERE OM Scannet | ||||
| Data senest opdateret: 06.01.2026 | |||||||||
Flere populære artikler
Nyheder
Understøtter dit webhotel ikke gamle PHP-versioner mere?
Bruger din hjemmesiden en gammel PHP-version og har du ikke mulighed for at opgradere til en nyere version - er er dine muligheder!... Læs nyhed
2025-12-18Det er slut med at betale dine .dk domæne direkte hos punktum.dk
I lørdags (4. okt. 2025 ) tikkede en mail fra punktum.dk med med emnet “Information til dig om dit .dk-domænenavn” ind i vores indbakke. Heri stod der: Vi kontakter dig, fordi du i dag har dit/dine .dk-domænenavne håndteret af Punktum dk, og det bliver ændret i fremtiden. Fra den 1. juli 2026 ændrer vi hos […]
... Læs nyhed 2025-10-09Hvad er en navneserver?
Har du købt domæne og webhotel? Så skal du måske hen og skifte navneserver. Bliv klogere på, hvad det er og hvordan man skifter den... Læs nyhed
2025-06-24Sådan vælger du det rigtige domæne til din hjemmeside
En hjemmeside er ofte det allerførste sted, en potentiel kunde, samarbejdspartner — eller elev — møder dig online. Derfor er valget af domæne en af de allervigtigste beslutninger, du står over for, når du lancerer et nyt site. Det er dit visitkort på nettet, det, folk vil huske, bruge og dele. Så hvordan vælger du […]
... Læs nyhed 2025-06-17Danske nordicway udvider i udlandet
Danske nordicway har fornyligt meldt ud, at de nu også er tilgængelige udenfor Danmarks grænser under navnet “Polar55”. Som de selv skriver så har danskerne været vilde med nordicway, og nu er tiden til også at tilbyde deres populære webhotel til kunder udenfor Danmark. I første omgang har de valgt at fokusere på det Svenske […]
... Læs nyhed 2025-01-20Mailhosting hos DanDomain stiger i pris
Har du eget domæne med "Simpel E-mail" hos DanDomain, så har du sandsynligvis oplevet at prisen på din mailkonto er steget betydeligt... Læs nyhed
2024-11-14