Hvad er en navneserver?
Du har måske lige købt nyt webhotel til dit domæne, og af en eller anden grund så virker det ikke hos den nye udbyder. Spørger du din nye udbyder skriver de at du skal “skifte til deres navneservere”, men hvad er det lige, og hvordan gør man det?
Det kigger vi nærmere på i denne guide, hvor du både kan blive klogere på, hvad en navneserver rent faktisk er samt hvordan du skifter den. Vi tager udgangspunkt i et dansk .dk domæne, men princippet er ens for alle TLD´er.
Lad os starte med at forklare hvad en navneserver er.
Der findes faktisk flere forskellige typer af navneservere, hvilket du vil se i eksemplet nedenfor, men den man typisk tænker på, når man snakker om navneservere er den autoritative navneserver.
Denne server fortæller, hvor din hjemmeside findes henne eller hvor e-mails skal sende hen, hvis de skal lande på en mailkonto på dit domæne. Så den den autoritative navneserver ved hvor hjemmesiden skal vises, og derfor skal man skifte til udbyderens navneservere, da de vil sige at hjemmesiden findes på en af deres webservere, fremfor din gamle udbyders webservere.
Lad os prøve at se på det ud fra diagrammet nedenfor. De enkelte trin er beskrevet under diagrammet.
1. Informationsforespørgsel
Du vil besøge en hjemmeside og kender domænenavnet, f.eks. billig-webhosting.dk. Du skriver det i din browser, og det første, der sker, er, at browseren tjekker den lokale cache for at se, om du har besøgt siden før. Computeren skal bruge en IP adresse, hvor domænets hjemmeside befinder sig, og det er det den efterspørger. Hvis den lokale cache kender den, foretager den en DNS-forespørgsel for at finde svaret.
2. Rekursive DNS-servere
Hvis du ikke har besøgt siden før, forsøger din computer at finde svaret via din internetudbyders rekursive DNS-servere. De har nemlig også en cache, så du kan måske få svaret derfra. Hvis ikke, må der søges videre for dig.
3. Rod-navneservere
Næste stop er rod-navneserverne. De fungerer som mellemled – de kender ikke selv svaret, men de ved, hvor det kan findes. Rod navneserveren kigger blot på et givent TLD, altså endelsen på domænet, og fortæller så hvor man skal kigge. Hvis domænet er billig-webhosting.dk, så er TLD´et lig med .dk, og rod serveren vil derfor sende en videre til punktum.dk som administrerer Top-level domæne (TLD) navneserverne.
4. Top-level domain (TLD) navneservere
Rod-navneserverne læser som sagt domænenavnet fra højre mod venstre og henviser dig til de relevante TLD-navneservere – f.eks. for endelser som .dk. Disse TLD-servere sender dig videre til de servere, der har den korrekte information.
Det er derfor du ofte vil blive bedt om at skifte din navneserver, da det vil opdatere informationerne hos punktum.dk, så de vil begynde at henvise til den nye navneserver, der nu har informationer om domænet.
5. Autoritative DNS-servere
De autoritative DNS-servere slår domænets DNS-poster op. Er det en hjemmeside du skal finde, så er det en A-record du skal bruge. Er det en mail der skal sendes til en mailserver, er det en MX-record, der skal bruges.
6. Hentning af DNS-post
Den rekursive server henter den efterspurgte record, f.eks. en A-record, fra den autoritative navneserver og gemmer den midlertidigt i sin lokale cache. Hvis en anden senere søger efter samme domæne, ligger informationen allerede klar, og hele processen behøver ikke gentages. Disse data har dog en udløbsdato, så oplysningerne holdes opdateret.
7. Det endelige svar
Når den rekursive server har fået fat i A-posten, sender den svaret tilbage til din computer. Computeren gemmer den givne record, læser IP-adressen til webserveren og giver oplysningerne videre til browseren. Browseren opretter så forbindelse til webserveren, og hjemmesiden bliver vist.
Det er en lang proces, og det er også derfor der er oprettet en række cache´s, så man ikke skal ud og finde en given record, hver gang man besøger en hjemmeside.
Det er også derfor at det godt kan tage nogle timer før et navneserver skifte slår igennem i hele verden, fordi de forskellige rekursive resolvere (internet udbydernes resolvere) lige skal opdateres.
Hvordan skifer man navneserver på et dansk domæne?
I Danmark kan domæner enten styres direkte hos punktum.dk eller hos en af dem mange forhandlere.
Derfor er der også to måder at skifte navneserver på.
Hvis dit domæne er forhandlerhåndteret kan du gøre det direkte igennem forhandlerens kontrolpanel, og det er klart det nemmeste. Det handler i det fleste tilfælde om at du skal gå ind på domænet hos din udbyder og trykke “skift til vores navneservere”, og så sker det helt automatisk.
Er dig domæne i stedet håndteret direkte hos punktum.dk skal du gøre det via deres kontrolpanel. De har skrevet denne guide, som du kan bruge
Vi håber, at du er blevet klogere med denne guide, og at du nu ved, hvad en navneserver er, hvordan det fungerer, hvorfor det tager tid før et navneserverskifte slår igennem samt hvordan du rent faktisk skifter den.
Skrevet/Opdateret af: Redaktionen 24-06-2025 Skrevet i: Guides