Sådan tager du manuelt backup af din WordPress hjemmeside
At tage backup af din WordPress side er en vigtige opgave, som du bør gøre minimum 1 gang om måneden.
Mange webhoteller reklamerer med, at de tager daglig backup for dig, men hvis vi skal være helt ærlige, så bør du ikke have 100% tillid dette. Det kan godt være backuppen bliver taget hver dag, men det er ikke sikkert at den er komplet og omfattende nok til at genskabe hele din side.
Du bør derfor selv huske at tage backup af din WordPress-side, og til dette findes der et hav af forskellige backup-plugins, som kan gøre arbejdet for dig. Mange af dem kan endda planlægge dine backups, så de bliver taget automatisk hver uge eller hver dag.
For tech-nørder som os her på Billig-Webhosting.dk kan det dog stadig være svært at have fuld tillid til et plugin vi ikke selv har udviklet, og vi har desværre også før oplevet at backup-plugins ikke kørte helt som de skulle og kun tog delvis backup af vores side.
Og når man hverken stoler på plugins eller sin host, jamen så er der kun en ting at gøre, og det er at tage et backup manuelt engang imellem. Det vil vi vise dig, hvordan man gør i denne guide!
Start med at tage backup af dine filer
Når det kommer til WordPress, så er det faktisk ikke filerne der er de vigtigste, men derimod din database. Det er nemlig i din database at alle dine tekster, overskrifter, meta-beskrivelser, indstillinger osv. ligger, og når alt kommer til alt er det jo essensen af din hjemmeside.
Filerne er dog også vigtige, da de indeholder dit tema og eventuelle plugins, som måske ikke kan genskabes så nemt. Filerne er rigtig nemme at tage backup af, og det handler dybest set om, at du skal have hentet dem alle sammen ned fra din server og gemt din computer og/eller eksterne harddisk.
Dette gør du nemmest ved hjælp af FTP programmet Filezilla. Du kan hente FileZilla: Hent FileZilla
Når du har hentet filezilla skal du logge på din server ved at angive host, bruger og kodeord. Disse informationer skulle du gerne allerede have fået, hvis ikke, så spørg efter “FTP login oplysninger” hos din webhoteludbyder.
Nedenfor har vi logget på et webhotel hos Simply.com, men du burde se nogenlunde det samme ligegyldigt hvilket webhotel du har.

Området til venstre er dit “lokale sted” alt din computer lokalt. Her kan du vælge en specifik mappe eller blot dit skrivebord. Dit lokale sted er også det sted, hvor eventuelle filder du downloader vil blive placeret.
Til højre har du din server.
I vores tilfælde skal vi have hentet hele “public_html” mappe, da det er i denne mappe alle mine WordPress filer ligger i. Derfor højreklikker vi og trykker “Download”
Hele mappen med alle filer vil nu blive hentet ned på skrivebordet, og vi kan gemme den et sikkert sted.
Mappe du skal hente ned kan hedde noget forskellige fra udbyder til udbyder. Her er en oversigt:
- nordicway: “Public_html”
- Simply.com: “Public_html”
- cHosting: “www”
- One.com: Her ved vi ikke helt hvad den hedder, men sikkert det samme som en af de ovenstående.
Login på phpMyAdmin hos dit webhotel
Nu har du fået taget et backup af dine filer, og du skal nu have taget backup af det vigtigste, nemlig databasen.
Dette gør du ved at logge ind på phpMyAdmin for din WordPress installation. Herunder er vist, hvordan du kan finde phpMyAdmin hos de forskellige hosting udbydere:
phpMyAdmin hos Simply.com
Vælg først MySQL i menuen til venstre. Tryk derefter på MySQL web-administration:

phpMyAdmin hos Surftown
Login hos Surftown og vælg først menupunktet “database”

Vælg herefter din databasebruger under “brugere” og klik på login knappen.

phpMyAdmin hos cHosting
Gå til dit cPanel for din hjemmeside og vælg derefter phpMyAdmin

Eksporter din database
Nu er du logge ind på phpMyAdmin, og det skulle gerne se ens ud ligegyldigt hvilket host du bruger.
Du skal nu have eksporteret din database.
Det først du skal gøre er at sørge for at få markeret din database som vist nedenfor. Det skal være sådan at der først står server: XXX og derefter database: XXX.

I nogle tilfælde kan der godt være flere database, og hvis du er i tvivl om, hvilken du skal markere, så spørg dit webhotel. Alternativt kan du blot eksportere alle databaser og være på den sikre side 😉
Når du har markeret din database trykker du blot “Eksportér” og derefter “Udfør”.

Din database vil nu blive hentet ned på din computer som en SQL fil, og du kan gemme den sammen med dine filer.
Og det var det! Du har nu taget backup af dine filer samt din database – en backup, hvor du har fået DET HELE med.
Udfør denne procedure 1 gang om måneden og du vil være godt klædt på, hvis din side en dag skulle gå ned og du får brug for en fuld backup.
Hvis uheldet skulle være ude og du er nød til at bruge din backup, så kan du med fordel anvende vores guide, som viser hvordan du gendanner din WordPress hjemmeside manualen fra en backup.
Skrevet/Opdateret af: Redaktionen 12-03-2020 Skrevet i: Guides, WordPress



Tak for hjælpen 🙂
Jeg vil begive mig ud i den manuelle backup. Tak for en overskuelig guide.
Hej
Vil dette virke i på et website i WordPress, men primært bygget op med Elementor?
Mvh
Hej Esther,
Ja, det burde ikke gøre nogen forskel 🙂
Mvh.
Hej,
Dur det også til hjemmesider opsat i wix?
Og dur det hvis webhost og opsætning er hos 2 forksellige udbydere, eks. one.com host og opsat i wix?
De bedste hilsner Marlie
Hej Marlie,
Vi har faktisk aldrig taget en backup af en wix side, men jeg tænker, at de har en standard funktion, som du kan bruge til backup.
Jeg er ved faktisk ikke, om du hente alle filerne back wix, da det er et lukket system. Derfor tror jeg ikke du kan bruge metoden i denne artikel til at tage backup af en wix side.
TAK for en god og overskuelig guide! Jeg har virkelig fået mange grå hår af at forsøge at finde ud af, hvordan jeg tager en manuel backup af min blog, så jeg er glad for, at jeg fandt jeres side!
Hej
Tak for en god forklaring, som jeg vil prøve at følge.
Men nu kommer måske et dumt spørgsmål:
Hvordan får jeg det læsset tilbage igen. 🙂
Venligst Eyvind.
Hej Eyvind,
Se denne guide: https://www.billig-webhosting.dk/wp/saadan-gendanner-du-manuelt-wordpress-hjemmeside-backup/
Mvh.