Hvad er et SSL certifikat?

Hvad er et SSL certifikat?

Hvad er et SSL certifikat? Det spørger du nok dig selv om, fordi du har en hjemmeside eller webshop, hvor du har fået anbefalet at installere et SSL certifikat på.

Et SSL certifikat er en sikker måde at sende data mellem din hjemmeside og serveren. Har du eksempelvis en webshop, hvor kunderne skal indtaste betalingskortinformationer, så er det vigtigt, ja faktisk lovpligtigt, at siden hvor informationerne indtastes, er sikret med SSL, så uvedkommende ikke kan få fat på kortinformationerne. SSL står iøvrigt for Secure Sockets Layer.

SSL certifikater kan købes på en række forskellige måder. Enten kan du købe certifikatet igennem din webhoteludbyder og lade dem installere det på din server, eller også kan du købe det hos f.eks. BilligSSL.dk og selv installere det på din webserver. Nogle webhoteludbydere tilbyder også gratis SSL med deres webhoteller, således at du blot skal aktivere det for at få SSL-beskytte din hjemmeside eller webshop. Se hvilke udbydere der tilbyder gratis SSL sammen med deres webhoteller her: Gratis SSL.

Der findes rigtig mange forskellige SSL certifikater. Nogle er en del dyrere end andre, men en generel regel er, at hvis du blot skal have SSL på din side for at opnår den grønne hængelås og have den sikring, der som minimum er krævet, så er der ingen grund til at gå ud og købe de dyreste SSL certifikater.

Med det sagt, så er der alligevel en del forskel på certifikaterne, som du bør kende til, så du kan vælge det rette certifikat til dine behov:

Domain SSL

Dette er klart den billigste SSL-sikring du kan få. Det eneste denne kræver er, at du kan bekræfte, at det domæne du vil have sikret, tilhører dig. Det sker ved, at der bliver sendt en mail til dig med et link du skal klikke på for at blive valideret. Herefter bliver certifikatet udstedt, og du kan installere det på din hjemmeside eller webshop.

Dette giver dig en god og grundlæggende SSL-beskyttelse, og din adresse linje i browseren vil se sådan her ud i f.eks. Google Chrome:

SSL domain

Kilde: Secretly.dk

Her få du altså den grønne hængelås på din side, som indikerer, at din side er SSL sikret

Organization validated SSL

Med organization validated SSL certifikater skal du igennem en lidt længere validering, da det nu ikke kun er din hjemmeside, men dig som virksomhed, der skal valideres. Det foregår typisk på den måde, at når du bestiller, så angiver du dine firmaoplysninger. Dem som udsteder certifikatet går herefter ind og kontrollerer, at virksomheden eksisterer, og i mange tilfælde ringer de også til dig for at bekræfte, at det er dig der ejer virksomheden og domænet.

Hvis alt går vel, så udstedes certifikatet til dig.

For brugeren ser certifikatet ud som ved domain SSL, den eneste forskel er, at man i certifikatet, hvis man åbner det i browseren, vil kunne læse at det er valideret op mod dig som virksomhed, hvilket giver nogle kunder en ekstra sikkerhed, da de ved, at det er et certifikat til virksomheden som de handler med på siden.

Extended Validation SSL

Dette er det bedste og dyreste certifikat, du kan få. Valideringen er lige som med organization validated, dog kan der i nogle tilfælde være flere ting du skal igennem. Med extended validation får du udover den grønne hængelås også i nogle browsere en helt grøn adressebar samt dit navn i adressebaren.

Et eksempel på et extended validated SSL kunne være det som skat.dk har på deres hjemmeside

Google Chrome:

Extended validation SSL

Internet Explorer:

SSL certifikat

Det er typisk sider, hvor der skal skabes 100% tryghed omkring siden, at der bruges extended validation.

Wildcard SSL

Et wildcard certifikat er et certifikat, som kan bruges på flere forskellige subdomæner.

Et wilcard udstedes typisk til *.domæne.dk, hvor stjernen betyder, at certifikatet kan bestykke subdomæner også.

F.eks. vil et wildcard SSL ceritifkat kunne beskytte forum.domæne.dk, shop.domæne.dk osv.

 


 

Inden for hver af de tre certifikat typer findes der også certifikater med forskellige specifikationer fra forskellige leverandører. Der findes derfor rigtig mange forskellige SSL certifikater, men for langt de fleste er en domain validate certifikat mere end rigeligt.

Skulle du have spørgsmål til køb af SSL certifikater, skal du være velkommen til at skrive til os via kommentarsporet nedenfor.

  Skrevet af: Redaktionen     05-09-2016     Skrevet i: Guides, Hosting, SSL

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Nyt fra bloggen

Sådan flytter du manuelt en hjemmeside fra et webhotel til et andet

Sådan verficerer du din hjemmeside i Google Search Console

Sådan uploader du filer til dit webhotel

Test af server-loadtid hos UnoEuro, Surftown, one.com og cHosting | Se hvem der er hurtigst!

Firma bag UnoEuro overtager Surftown

Læs også

Billigt Webhotel

Leder du efter markedets billigste hosting-løsning? I denne artikel giver vi dig en sorteret liste over de billigste webhoteller i Danmark. Læs mere...


Hjemmeside Hosting

Har du en hjemmeside som du gerne vil have hostet? Så lad os guide dig igennem hjemmeside-hosting-junglen! Læs mere...


Webhotel Priser

Har du brug for at finde og sammenholde priser på webhoteller? Så læs denne guide og få et samlet pris-overblik. Læs mere...


Rabatkuponer til webhoteller

Kunne du godt tænke dig at spare lidt penge når du skal ud og købe et webhotel? Vi har her lavet en samling af alle de rabatkuponer der findes til webhoteller lige nu. Læs mere...


Professionelt webhotel til f.eks. erhverv

I denne artikel kigger sammenligner vi en række professionelle webhotelpakker, til dig som f.eks. driver en virksomhed eller ønsker plads til flere hjemmesider på samme webhotel. Læs mere...


Trustpilot-score oversigt

Du finder her en samlet oversigt over, hvordan de forskellige hosting-udbydere er blevet anmeldt på Trustpilot og hvilken score de har fået. Læs mere...


Kom godt i gang med et webhotel

Her finder du en kort beskrivelse af, hvordan du hurtigt, nemt og uden problemer kommer i gang med hosting via webhoteller. Læs mere...


Hvordan får jeg mit eget domæne?

Denne artikel fortæller dig, hvordan du får dit helt eget domæne. Vi beskriver blandt andet, hvordan du køber og registrerer dit helt eget domæne. Læs mere...

Kategorier

Domæne

Guides

Hosting

Infografikker

Plugins

SSL

WordPress