WebDomain, Cliche og Team Internet solgt og bliver til One.com
De danske hostingudbydere WebDomain, Cliche og Team Internet (som er ejet af den samme virksomhed) er blevet solgt til internationale One.com. Kunder fra de 3 udbydere vil de kommende måneder automatisk bliver flyttet til one.com, medmindre de vælger at flytte til en anden udbyder.
Webdomain har siden 2004 leveret stabil webhosting til private samt små og mellemstore virksomgeder, mens Cliche har haft fokus på de helt billige løsninger til private, hvor kunder i fem forskellige lande har kunne købe webhotel-pakker til kun 1 krone om måneden. Team Internet er desuden ældre spiller på markedet og ligner WebDomain meget på produkterne.
Køberen One.com er en af de største hosting-udbydere på det europæiske marked med mere end 1.500.000 kunder i 149 lande. One.com blevet oprindeligt stiftet i Danmark, men har siden flyttet hovedkontoret til Sverige under navnet One.com Group AB.
One.com er en populær webhoteludbyder, men deres webhoteller har visse begrænsninger, som gør, at nogle kunderne hos WebDomain, Cliche og Team Internet måske ikke ønsker at flytte deres webhoteller til dem.
Hos Webdomain har kunderne f.eks. nydt godt af:
- Telefonsupport på dansk
- Gratis backup
- Flere hjemmesider på samme webhotel
- WordPress installation med et enkelt klik
- Ubegrænset email-konti
Alt sammen ting, som de fleste ikke vil kunne få hos one.com, medmindre de opgraderer til en større pakke eller tilkøber funktionalitet.
Alternativer til dem der ikke vil flytte til one.com
Heldigvis findes der en række muligheder, hvis man ikke ønsker at flytte fra WebDomain, Cliche eller Team Internet til One.com. Her kan vi blandet andet nævne danske nordicway, hvor man får mange af de ovennævnte ting, til en af markeds laveste priser. Derudover er Simply.com også et populært alternativ.
Du kan læse mere om alternativer til one.com her, hvis du har en eller flere hjemmesider hos WebDomain, Cliche eller Team Internet, som du ikke ønsker at flytte til One.com.
Er du kunde hos WebDomain, Cliche eller Team Internet?
Vi hører gerne din mening om opkøbet samt den mulige flytning af dine hjemmesider!
Skrevet/Opdateret af: Redaktionen 12-03-2020 Skrevet i: Hosting



Jeg er blevet flyttet fra Cliche til One.com. Det betyder så en prisstigning på næsten 4000%, fra Cliche’s billigste løsning til 1 kr/md, til One.com’s billigste løsning til 39 kr/md.
I Jeres prissammenligning skriver i godt nok at One.com’s billigste løsning koster 19 kr/md, men det er ikke korrekt – det er en kampagnepris der kun gælder første abbonementsperiode for at lokke nye kunder til. Den pris tilbyder de dog IKKE til nye Cliche-kunder. De giver dog 50% velkomst rabat det første år, hvilket næsten – men ikke helt – er samme pris – jeg føler mig virkelig velkommen 🙁
Jeg har været ved Cliche i mange år, og været meget tilfreds – det har kørt upåklageligt, og jeg har ikke brug for 50+ email konti, 50+ GB serverplads, hjemmesideprogrammer osv – desværre ser det heller ikke ud til at der er andre udbydere der kan tilbyde noget der er i nærheden af Cliche’s priser.
Hej Bjarne,
Vi er kede af at høre, at den løsning du har fået hos one.com ikke matcher dine behov. 1 krone om måneden er også meget billigt, og jeg er i tvivl om der findes noget lignende på markedet, men hvis dine behov ikke er så store, så er jeg sikker på, at der må være noget et sted til måske 10-15 kr. om måneden.
I forhold til vores priser, så har vi valgt at sammenligne webhotellerne på deres pris 1 år uanset om de det er et intro tilbud eller ej. Det er vidt forskelligt, hvilken prisstruktur de forskellige webhoteller har (nogle giver også rabat andet år, hvis du forlænger med mere end det år mere) og ved at sige, at vi ser på første år, kan vi nogenlunde holde et fair sammenligningsgrundlag.
Mvh.
Nu kom der så en mail dumpende fra one.com omkring aktivering af ens hjemmeside – øh hvad ? – stor forvirring.
Kendte intet til salget af webdomain til one – har forgæves kigget i mine mails (også i spam) – INTET !
Jeg ved ikke engang hvilke betingelser (bare sådan noget som pris) der ville være gældende.
Ufattelig ringe kundebetjening – farvel til one herfra 🙁
Hej Elo,
Vi er kede af at høre, at du har haft en dårlig oplevelse med flytningen. Der må næsten være gået noget galt, eftersom du ikke har fået besked før nu.
Vi håber du finder en ny host, som du bliver glad for – det er heldigvis ret nemt at skifte 🙂
Mvh.
Er kunde hos Cliche med to domæner (Alfa: enkelt Notepad-programmeret og Gamma: PHP/MySQL – tidligere ASP-opsætning måtte omprogrammeres, da Cliche droppede sine ASP-servere).
På sidstnævnte er bl.a. en PHP-programmeret reminderservice, der sender (cron-job styrede) mails iht. indhold af MySQL-databasen. Her giver (formentlig) manglen på SSL (eller TSL) problemer for flere – især Gmail.
Desuden understøtter Cliche kun POP3, hvilket er lidt bøvlet med mailtilgang fra flere enheder.
Så jeg gik i forvejen med tanker om at flyttet til et hotel med SSL og IMAP. SubDomains er også ønskeligt.
Har lidt kik på de billigere muligheder hos f.eks. UnoEuro, Webhosting.
Nogen anbefalinger, hvortil det skal være let at flytte?
Tak for kommentarer … og god jul ☺
Hej Ib,
Tak for din kommentar!
Jeg tror de fleste udbydere kan håndtere dine to sider og de burde let kunne flyttes. Hos de fleste er det dog noget du selv skal stå for, medmindre udbyderen gør det gratis for dig eller tilbyder at gøre det mod betaling (hvilket en del gør)
Hvornår skal du senest være ude hos Cliche, hvis du vil flytte?
Følgende ser jeg som oplagte muligheder:
– nordicway
– UnoEuro
– Azehosting
Jeg har udvalgt disse tre, fordi du har flere sider, og derfor lige så godt kan vælge en udbyder, hvor du kan have begge dine sider på samme webhotel.
Hos webhosting.dk, kan du kun have én hjemmeside per webhotel, så her skal du betale for to webhoteller til dine to sider.
Mvh.
Tak for svar.
NordicWay kendte jeg ikke. Det ser besnærende ud, men jeg tør ikke benytte så ungt et firma. Deres URL er oprettet i august i år, og to yngre person står for det. Jeg går efter en ISP, der med stor sandsynlighed også er der om fem år. Dermed ikke sagt, at NordicWay er væk om fem år, men jeg kender andre, der benytter (og er tilfredse med) UnoEuro, så det bliver nok der, jeg skal hen.
Min abonnementer hos Cliche udløber til sommer, så der er tid nok til at skifte.
Skal jeg gøre noget specielt ifm. oprettelse hos ny ISP, så jeres websted får nogen credit ud af det?
mvh Ib
Hej Ib
Michael fra nordicway her!
Det er helt korrekt, at vi er et ungt firma hos nordicway. Men vi har alle intentioner om at være på markedet om 5 år også. Med den fine tilgang af kunder vi har haft siden opstarten, så jeg har ingen grund til at tro andet 😉
I forhold til vores alder, så er vi begge i midt tredverne, med rigtig meget erfaring inden for online verdenen. Så vi tør roligt byde dig velkommen, hvis du stadig kan overtales.
I forhold til referencer, så kan vi henvise til Trustpilot. De kunder vi har på nuværende tidspunkt, har været tilfredse med produktet. Vi kan jo selv rose nok så meget, men andres meninger er jo altid vigtigst.
Men tak for interessen under alle omstændigheder!.
Mvh. Michael Storm, nordicway
Hej med jer!
Jeg har fået at vide, at mine sider skal flyttes til one.com ved udgangen af året. Jeg ønsker dog ikke at blive flyttet – hvilke alternativer anbefaler i?
Mvh.
Hej Hans,
Som vi skriver ovenfor, så findes der mange gode alternativer til one.com, hvis man f.eks. har flere hjemmesider og gerne vil have dem alle på samme webhotel. Hos Nordicway og Azehosting kan du eksempelvis have alle de hjemmesider du vil på samme webhotel. Det samme gælder UnoEuro, men her har du enkelte begrænsninger på din mail-konti, hvor du ikke kan have dedikerede mail-adresser på alle domæner.
Mvh.