
Sådan verficerer du din hjemmeside i Google Search Console
på dit nye webhotel
Når du arbejder med hjemmesider og webshops, så er det utrolig vigtigt, at du får opsat din side på Google Search Console. I denne artikel viser vi, hvordan du gør det og forklarer samtidig, hvorfor det er så vigtigt at få det gjort.
Google Search Console: Et vigtigt værktøj
Det er vigtigt at få din side registeret på Google Search Console, fordi det er her, at Google vil give dig besked, hvis der er et problem med din hjemmeside, som måske gør, at den ikke vises i Google´s søgeresultater. Da den primære trafikilde for langt de fleste hjemmesider idag er Google, er dette således et virkelig vigtigt værktøj, som alle webmasters bør holde øje med på fast basis.
I Google Search Console, vil du f.eks. kunne se, hvis nogle af dine sider returnerer en fejl, så dine besøgende (og Google) ikke kan se dem. Derudover vil du også kunne se, hvilke hjemmesider der linker til dig og evt. afvise dårlige links (disavow), hvis de skader mere end de gavner.
I Search Console har du også mulighed for at teste mobilvenligheden på din side samt se, hvordan Google ser din side.
Der er altså mange gode grund til at få opsat sin side på Google Search Console , så lad os derfor se på, hvordan du gør.
Login og tilføj site
Det første du skal gøre er at logge ind på Google Search Console. Hvis du allerede har en Google konto, så logger du blot ind med denne og din Search Console konto, vil automatisk blive tilknyttet denne.
Herefter skal du have tilføjet din side.
Det gør du i menuen øverst til venstre, hvor du vælger “tilføj ejendom”.
Herefter skal du indsætte den fulde url til din hjemmeside eller webshop, lige som vi har gjort det med https://www.billig-webhosting.dk/ på billedet nedenfor:
Tryk nu på “Fortsæt”.
Bekræft ejendom
For at Google kan være sikker på, at det rent faktisk er dig der ejer ejendommen / websitet, så skal de have dig til at bekræfte / verificere det.
Det kan du gøre på en række forskellige måder:
1. Upload fil til server
Ved at uploade en fil til roden af din server kan Google være sikker på, at det er dig der ejer websitet. Google sender, efter du har uploadet filen, en bot ind, og hvis filen er den samme som den de har givet dig for at bekræfte dit ejerskab, ja så er ejendommen bekræftet.
Vi har skrevet en guide til hvordan du uploader filer til dit webhotel, som du kan bruge, hvis du ønsker at anvende denne måde at bekræfte din ejendom på.
2. HTML-tag
En anden måde at bekræfte på, er ved at indsætte et stykke html på din forside. Dette kræver dog, at du ved hvad du laver, og hvis du ikke har arbejdet med kode før, er dette ikke noget vi anbefaler (Du kan potentielt ødelægge din side).
3. Google Analytics
En anden nem måde at bekræfte sin ejendom på er ved at bruge Google Analytics. Dette forudsætter selvfølgelig, at du allerede har en Analytics konto, men hvis du har det, skal du blot logge ind, og derefter gå ind i Search Console og trykke bekræft. Google vil herved sammenholde den analytics-kode der ligger på din hjemmeside med din bruger, og derved kunne verificere, at du ejer websitet.
4. Google Tag manager
Fremgangsmåden er den sammen som med Google Analytics, og kræver at du er logget ind for at virke.
5. Udbyder af domænenavn
Dette er klart den sværeste og mest omfattende måde at verificere din side på, og ikke en vi anbefaler. Brug istedet mulighed 1 eller 3.
Når din verificering er gået igennem, er du faktisk klar til at bruge Google Search Console. Du kan evt. se dette kursus, hvor blandt andet mulighederne med Search Console gennemgås i forhold til SEO.
3 Kommentarer
Skriv et svar
Flere populære artikler
Nyheder
Hvad er en navneserver?
Har du købt domæne og webhotel? Så skal du måske hen og skifte navneserver. Bliv klogere på, hvad det er og hvordan man skifter den... Læs nyhed
2025-06-24Sådan vælger du det rigtige domæne til din hjemmeside
En hjemmeside er ofte det allerførste sted, en potentiel kunde, samarbejdspartner — eller elev — møder dig online. Derfor er valget af domæne en af de allervigtigste beslutninger, du står over for, når du lancerer et nyt site. Det er dit visitkort på nettet, det, folk vil huske, bruge og dele. Så hvordan vælger du […]
... Læs nyhed 2025-06-17Danske nordicway udvider i udlandet
Danske nordicway har fornyligt meldt ud, at de nu også er tilgængelige udenfor Danmarks grænser under navnet “Polar55”. Som de selv skriver så har danskerne været vilde med nordicway, og nu er tiden til også at tilbyde deres populære webhotel til kunder udenfor Danmark. I første omgang har de valgt at fokusere på det Svenske […]
... Læs nyhed 2025-01-20Mailhosting hos DanDomain stiger i pris
Har du eget domæne med "Simpel E-mail" hos DanDomain, så har du sandsynligvis oplevet at prisen på din mailkonto er steget betydeligt... Læs nyhed
2024-11-14Hastighedstest: nordicway vs simply.com vs one.com
Stor hastighedstest af nordicway, simply.com og one.com - hvem kan hurtigst loade den præcis samme hjemmeside?... Læs nyhed
2024-10-06Danske WP Engine kunder kan ikke længere opdatere deres WordPress
Danske WP Engine kunder kan ikke længere opdatere WordPress. Her er alternativerne, som du kan flytte dit webhotel til.... Læs nyhed
2024-09-26
Hvordan gør jeg, hvis jeg skal overføre siden til en anden ejer?
Hej Andreas,
Se her: https://webmasters.stackexchange.com/questions/122323/transfer-search-console-ownership-from-one-google-account-to-another
Tusinde tak for dette indslag.
Supergodt skrevet og meget forklarende.
Jeg blev meget klogere.