IMAP, POP3 og Webmail | Den store mail-guide
Hvorfor denne guide?
Vi får rigtig mange henvendelser og spørgsmål omkring opsætning af mail, og derfor har vi en gang for alle valgt at lave en komplet guide, der burde dække alle de spørgsmål vi typisk får.
I denne guide vil du således kunne læse om hvad IMAP, POP3 og webmail er, hvordan man bruge det og hvad forskellen helt konkret er på de tre ting.
Lad os starte med at kigge på, hvor du typisk vil støde på f.eks. en IMAP opsætning.
E-mail på dit eget domæne
Lang de fleste, som kommer til at arbejde med opsætning af IMAP, POP3 og webmails er folk, som har deres eget domæne og dermed også en mail på det domæne. Det kunne f.eks. være, at du har domænet 123cykler.dk og mailen kontakt@123cykler.dk, som du gerne vil opsætte i f.eks. Outlook, så du kan modtage og sende fra den.
I sådan et tilfælde vil du enten skulle opsætte mailen som POP3 eller IMAP hos Outlook.
Herunder har vi samlet et overblik over de udbydere, hvor du kan få dit eget domæne og tilhørende mail, hvis du ikke allerede har en eller måske er på udkig efter en udbyder med flere muligheder, f.eks. mulighed for at have flere domæner og tilhørende e-mails på samme mailhotel.
| Mailhotel | Pris | ||||
|---|---|---|---|---|---|
![]() |
9,-/md. første år | 29,-/md. efterfølgende år | 10 GBTil emails | Ubegrænsetdomæner | SE MERE HOS nordicway |
![]() |
10,-/md. første år | 54,-/md. efterfølgende år | 20 GBTil emails | 1domæne | SE MERE HOS Webhosting.dk |
![]() |
5,-/md. første år | 70,-/md. efterfølgende år | 2 GBTil emails | 1domæne | SE MERE HOS Simply.com |
![]() |
93,-/md. første år | 199,-/md. efterfølgende år | 15 GBTil emails | 1domæne | SE MERE HOS DanDomain |
![]() |
99,-/md. første år | 209,-/md. efterfølgende år | 2 GBTil emails | 1domæne | SE MERE HOS Scannet |
Data senest opdateret: 06.01.2026
Mail hos en gratis mail-udbyder
Et andet tilfælde, hvor du måske vil komme i kontakt med begreberne POP3 og IMAP er hvis du f.eks. har en Gmail eller outlook.com mail, som du vil opsætte i en mailklient på din computer eller telefon.
Her vil du også skulle beslutte dig for, om mailen skal opsætte som IMAP eller POP3.
Hvad er en mailklient
En mailklient er det program, som du bruger til at modtage og sende mails i.
Mails fungerer nemlig på den måde, at de altid starter med at ligge på en server, om det så er på et mailhotel eller hos Google. Men når de ligger “rå” på serveren, er der ikke meget du kan gøre med dem.
Det er her en mailklient kommer ind i billedet, da den forbinder dig til de mails der ligger på serveren, så du kan læse dem, og også sende et svar.
Så en mailklient er det værktøj/program, som du bruger til arbejde med dine mails.
Outlook og Thunderbird er begge såkaldte mailklienter, som du kan opsætte mails i.
Lidt om teknologierne
Lad os kigge nærmere på, hvad de forskellige teknologier egentlig er.
Hvad er IMAP
IMAP står for Internet Message Access Protocol, og det er således en form for protokol for at sende og modtage mail.
IMAP fungerer på den måde, at du via din mailklient forbinder til den server, hvor dine mails ligger og så vises disse mails i din mailklient. Du vil altså aldrig hente dine mails ned på din computer, men udelukkende få vist de mails der ligger på serveren.
Dette er rigtig smart, fordi du herved vil kunne tilgå dine mail fra flere enheder og ligegyldigt, hvilket computer du bruger, fordi dine mails ikke hentes ned på din computer men kun eksisterer på serveren “i skyen”.
Hvad er POP3
POP3 er en protokol, som bruges til at hente mails. I modsætning til IMAP, så henter man med POP3 mail-beskeder ned på ens enhed via en mailklient, hvorefter mailen ofte slettes på serveren.
På den måde vil du med POP3 have dine mails gemt på din computer eller telefon, og det vil kun være på denne, at de eksisterer. Hvis du på et tidspunkt formatere din computer eller bare får en ny, og ikke flytter dine mails, vil de være tabt for altid (hvis der ikke gemmes en kopi på serveren, når du henter ned via POP3)
Hvad er en Webmail?
En webmail er en anden mulighed for at tilgå de mails, der ligger på serveren. Her fungerer webmailen som en salgs online mailklient, som også via enten POP3 eller IMAP forbinder til de e-mails du har liggende på serveren.
Webmailen fungerer i din browser, og den kræver derfor adgang til internettet for at virke.
Mange mailhoteller har deres egne webmail´s, som du altid kan bruge, hvis du ikke vil anvende en mailklient på din computer.
Gmail kan også fungere som en webmail, da du også her kan opsætte mails fra andre systemer og mails egne domæner, som du har liggende på et mailhotel.
Hvad er forskellen på IMAP, POP3 og Webmail?
Den grundlæggende forskel på IMAP og POP3 er den måde de behandler de mails du har liggende på serveren.
IMAP synkroniserer med din server og viser (uden at hente) de e-mails der ligger der, mens POP3 henter de e-mails du har på serveren ned på din egen enhed.
En webmail er mere en mailklient end en egentlig mail-protokol, og kan derfor ikke rigtig sammenlignes med POP3 og IMAP.
Opsætning
Når man opsætter IMAP og POP3, så handler det om, at man skal indtaste en række oplysninger i sin mailklient, som den skal bruge for at forbinde korrekt til din server.
Dette er for de fleste nemt nok at få til at virke, det handler blot om, at man skal indtaste de rigtige oplysninger.
I de næste afsnit ser vi på, hvordan du opsætter IMAP og POP3 i en række forskellige mailklienter.
Hvordan opsætter man IMAP
Fælles for alle opsætninger af IMAP er, at du skal kende følgende:
- Ind- og udgående servere
- Porte til ind- og udgående post
- Din email
- Koden til din email
- Evt. kræve SSL og/eller TLS kryptering
Bruger du Outlook, kan du i mange tilfælde blot indtaste din mail-adresse under opsætningen, og så finder Outlook selv alle de oplysninger den skal bruge.
Hvis ikke, så finder der en række guides, der viser, hvordan du manuelt kan indtaste dine oplysninger.
De oplysninger du skal indsætte afhænger dog af din mail-udbyder. Her er f.eks. en guide + video, der viser, hvordan du opsætter IMAP på en mail, der ligger på et mailhotel, der bruger cPanel: Guide til IMAP i Outlook.
Vil du gerne opsætte din Gmail i Outlook, har google også lavet en guide til dette.
Hvordan opsætter man POP3
Opsætter man POP3, er det typisk fordi man vil opsætte sin egen domæne-mail i Gmail. Hvis det er tilfældet er det en guide til det her.
Du kan selvfølgelig også opsætte POP3 på f.eks. din iPhone. Til dette finder du en guide på engelsk her.
Opsætningerne minder meget om hinanden, det eneste du skal være opmærksom på er, at værterne / serverne for ind- og udgående mails er forskellige alt afhængig af, hvilken mailudbyder du har, om det så er et mailhotel en gratis mailudbyder eller noget tredje.
Det nemmeste er ofte at google “Opsætning af POP3 (eller IMAP)” efterfulgt af navnet på det sted eller mailklient du forsøger at opsætte din mail.
Flere populære artikler
Nyheder
Understøtter dit webhotel ikke gamle PHP-versioner mere?
Bruger din hjemmesiden en gammel PHP-version og har du ikke mulighed for at opgradere til en nyere version - er er dine muligheder!... Læs nyhed
2025-12-18Det er slut med at betale dine .dk domæne direkte hos punktum.dk
I lørdags (4. okt. 2025 ) tikkede en mail fra punktum.dk med med emnet “Information til dig om dit .dk-domænenavn” ind i vores indbakke. Heri stod der: Vi kontakter dig, fordi du i dag har dit/dine .dk-domænenavne håndteret af Punktum dk, og det bliver ændret i fremtiden. Fra den 1. juli 2026 ændrer vi hos […]
... Læs nyhed 2025-10-09Hvad er en navneserver?
Har du købt domæne og webhotel? Så skal du måske hen og skifte navneserver. Bliv klogere på, hvad det er og hvordan man skifter den... Læs nyhed
2025-06-24Sådan vælger du det rigtige domæne til din hjemmeside
En hjemmeside er ofte det allerførste sted, en potentiel kunde, samarbejdspartner — eller elev — møder dig online. Derfor er valget af domæne en af de allervigtigste beslutninger, du står over for, når du lancerer et nyt site. Det er dit visitkort på nettet, det, folk vil huske, bruge og dele. Så hvordan vælger du […]
... Læs nyhed 2025-06-17Danske nordicway udvider i udlandet
Danske nordicway har fornyligt meldt ud, at de nu også er tilgængelige udenfor Danmarks grænser under navnet “Polar55”. Som de selv skriver så har danskerne været vilde med nordicway, og nu er tiden til også at tilbyde deres populære webhotel til kunder udenfor Danmark. I første omgang har de valgt at fokusere på det Svenske […]
... Læs nyhed 2025-01-20Mailhosting hos DanDomain stiger i pris
Har du eget domæne med "Simpel E-mail" hos DanDomain, så har du sandsynligvis oplevet at prisen på din mailkonto er steget betydeligt... Læs nyhed
2024-11-14