
Sådan uploader du filer til dit webhotel
på dit nye webhotel
Har du netop købt dig et webhotel og skal du i gang med at uploade filer til det, så kan det nogen gange være lidt svært at komme i gang, hvis man aldrig har arbejdet med en FTP (File Transfer Protocol) før.
Vi har derfor her udformet en komplet guide med 4 simple trin til den ikke it-kyndige, så det en gang for alle bliver skåret helt ud i pap, hvordan man gør.
1. FileZilla
Når man skal uploade filer til sit webhotel, skal man benytte sig en af FTP-klient. En FTP-klient er et lille program på din computer, som du kan forbinde til dit webhotel. Når forbindelsen er oprettet, kan du frit flytte filer frem og tilbage mellem dit webhotel og din lokale computer.
Vi anbefaler, at du bruger FileZilla, da det er super simpelt og nemt at bruge. Du kan hente Filezilla her.
FileZilla kan bruges både til Windows og Mac, det handler blot om, at du skal installere den rigtige version.
Når du har hentet Filezilla, starter du programmet, og det vil se nogenlunde sådan her ud:
Til venstre har du indholder på din lokale computer og til højre har du indholdet på dit webhotel.
Højreside er tom lige nu, fordi du ikke har koblet dig til webhotellet endnu.
2. Find dine FTP-oplysninger frem
Når du skal forbinde til dit webhotel, skal du bruge dine FTP-oplysninger.
Disse har du fået per mail, eller også kan du finde dem, når du logger ind som bruger på dit webhotel. Hvis du ikke kan finde dem nogen steder, kan du skrive og spørge din host.
Det du skal bruge er:
- Host
- Brugernavn
- Adgangskode
De fleste udbydere sender dig disse informationer, når du køber webhotel hos dem. Hos Simply.com (Tidligere UnoEuro) ser mailen f.eks. sådan her ud:
Her skal du bruge informationerne under “FTP oplysninger”. De sammen informationer burde du have fået fra din webhotel-udbyder.
3. Forbind til webhotel via FileZilla
Nu tager du så dine oplysninger og indtaster eller kopiere dem ind i felterne i filezilla, som vist nedenfor:
Herfter trykker du “Lyntilslut”, og der burde nu blive vist en række mapper i højre side af FileZilla.
Det er forskelligt i hvilke mapper dine hjemmesidefiler skal ligge alt efter hvilket webhotel du har. Her er et par eksempler på webhoteller og de mapper, hvor du skal placere dine hjemmeside filer:
- Simply.com: “Public_html”
- nordicway: “Public_html”
- Chosting: “www”
4. Upload dine filer
Nu kan du klikke ind i den rette mappe, og begynde at trække filer ind for at uploade dem til webhotellet. Du kan f.eks. trække dem ind direkte fra dit skrivebord.
Du kan også finde dine filer til ventre i Filezilla, højreklikke, og de vil derefter blive uploadet som vist herunder.
Og det er faktisk det, nu kan du uploade alle de filer til dit webhotel som du ønsker.
Har du spørgsmål eller kommentarer, så skriv gerne i kommentarsporet herunder!
5 Kommentarer
Skriv et svar
Flere populære artikler
Nyheder
Hvad er en navneserver?
Har du købt domæne og webhotel? Så skal du måske hen og skifte navneserver. Bliv klogere på, hvad det er og hvordan man skifter den... Læs nyhed
2025-06-24Sådan vælger du det rigtige domæne til din hjemmeside
En hjemmeside er ofte det allerførste sted, en potentiel kunde, samarbejdspartner — eller elev — møder dig online. Derfor er valget af domæne en af de allervigtigste beslutninger, du står over for, når du lancerer et nyt site. Det er dit visitkort på nettet, det, folk vil huske, bruge og dele. Så hvordan vælger du […]
... Læs nyhed 2025-06-17Danske nordicway udvider i udlandet
Danske nordicway har fornyligt meldt ud, at de nu også er tilgængelige udenfor Danmarks grænser under navnet “Polar55”. Som de selv skriver så har danskerne været vilde med nordicway, og nu er tiden til også at tilbyde deres populære webhotel til kunder udenfor Danmark. I første omgang har de valgt at fokusere på det Svenske […]
... Læs nyhed 2025-01-20Mailhosting hos DanDomain stiger i pris
Har du eget domæne med "Simpel E-mail" hos DanDomain, så har du sandsynligvis oplevet at prisen på din mailkonto er steget betydeligt... Læs nyhed
2024-11-14Hastighedstest: nordicway vs simply.com vs one.com
Stor hastighedstest af nordicway, simply.com og one.com - hvem kan hurtigst loade den præcis samme hjemmeside?... Læs nyhed
2024-10-06Danske WP Engine kunder kan ikke længere opdatere deres WordPress
Danske WP Engine kunder kan ikke længere opdatere WordPress. Her er alternativerne, som du kan flytte dit webhotel til.... Læs nyhed
2024-09-26
Hej
Jeg er førstegang uploader og bruger filezila til at oploade min første hjemmeside lavet i Xara web design premium. Mit spørgsmål er…skal alle filerne ligge i en mappe eller kan de ligge i undermapper og forstår hjemmesiden det når den skal vises. jeg har et domæne på one.com
vh henrik
Hej jeg har overført alle mine filer til mit public.html mappe, og nu skulle mine filer gerne komme op i mit website ved at jeg skriver mit domænenavn. Men det gør, der står tilgengæld at det er blokeret og siden ikke findes. Hvad gør jeg der ?
Hej Ida,
Hvem bruger du som host? prøv evt at spørge dem, hvad problemet er 🙂
Mvh.
Hej, jeg kan ikke få bekræftet mit website, på trods af denne fine guidning. Det står som følger;
Vi kunne ikke finde bekræftelsestokenet i dit domænes TXT-registreringer. Der går muligvis et par minutter, før Google kan se ændringerne i dine TXT-registreringer.
Er der mon nogen som kan hjælpe?
Bh Helle
Hej Helle,
Den har vi umiddelbart ikke hørt før. Løste problemet sig efter nogle minutter som de selv skriver?
Mvh.