Komplet guide til DNS – Gennemgang af A, MX og CNAME records
på dit nye webhotel
DNS-opsætning, A-record, MX-record og CNAME-record. Det kan for nogen lyde som en gang volapyk. Måske har du hørt om begreberne før uden helt at vide, hvad det indebærer.
Har du din egen hjemmeside, er det relevant at kende til disse begreber og ikke mindst kunne anvende dem. Disse begreber dækker over forskellige opsætninger. Det er en opsætning, der sikrer, at dit domæne fører brugeren til den rigtige server, hvor din hjemmeside er lagret.
Vi har samlet en komplet guide til DNS-opsætning. Her kan du blive klogere på A-record, MX-record og CNAME-record.
DNS-opsætning: Definition og forklaring
Lad os tage den fra begyndelsen, inden vi dykker ned i en masse fagtermer. Når du har med ovenstående records at gøre, er der tale om en DNS-opsætning. DNS står for Domain Name System. DNS er derfor et navnesystem. Dette navnesystem fungerer på den måde, at det oversætter domænenavnet til en IP-adresse.
Når du har en hjemmeside, vil den have et domænenavn. Lad os tage et eksempel. Vores domænenavn er ”billig-webhosting.dk”. Den er tilkoblet en IP-adresse, der angiver, hvor hjemmesiden er placeret i forhold til server.
IP-adressen er angivet med tal, der er delt op i fire sæt. Hvert sæt har 1 til tre tal. Et eksempel på en IP-adresse kunne derfor være 123.456.789.012. Domænenavnet skal derfor være forbundet til en IP-adresse. Ellers bliver din hjemmeside ikke vist, når en bruger indtaster dit domænenavn i browseren.
Det er i din DNS-opsætning, du sørger for, at dit domænenavn er tilkoblet en bestemt IP-adresse, der leder til den server, hvor din hjemmeside er lagret på.
Hvornår skal jeg bruge DNS-opsætning?
Der kan være flere situationer, hvor det er en fordel at have kendskab til DNS-opsætning. Det giver dig nemlig mulighed for selv at afhjælpe eventuelle problemer eller ændringer i opsætningen af din hjemmeside.
Når du køber et domæne, vil det i mange tilfælde være en samlet løsning, hvor der også medfølger et webhotel. I dette tilfælde vil dit domænenavn helt automatisk blive forbundet til en IP-adresse til den pågældende server. Det er dog ikke altid tilfældet.
Der kan også være situationer, hvor du køber domæne og webhotel hver for sig. I disse situationer skal du selv sørge for DNS-opsætningen. Altså skal du foretage de rigtige opsætninger, der sørger for, at dit domæne og din IP-adresse er koblet sammen.
Der kan også opstå andre situationer, hvor det er en fordel at kende til DNS-opsætning. Dette er blot for at vise dig, at det kan være en fordel at kende til DNS-opsætning i opstartsfasen, men også senere hen, hvis du foretager ændringer, der påvirker DNS-opsætningen.
DNS-opsætning kan indebære flere forskellige records. I denne artikel præsenterer vi dig for de tre mest almindelige records, som du vil støde på. Har du styr på disse tre records, kan du mestre den mest basale DNS-opsætning.
De tre records er:
- A-record
- MX-record
- CNAME-record.
Hvad er A-record?
I din DNS-opsætning kan du lave en A-record. En A-record indebærer, at du laver en tilkobling imellem dit domænenavn og en IP-adresse. Det kan være et specificeret domæne, eller du kan lave et stjernealias.
Ved et specifikt domæne vil domænenavnet ”www. billig-webhosting.dk” få en specifik IP-adresse som eksempelvis 98.43.10.6. Benytter du derimod et stjernealias vil det i stedet være ”*.billig-webhosting.dk” med IP-adressen 97.15.49.7.
Ved et stjernealias vil der være flere betegnelser, der fører til den samme IP-adresse. Det kan være ”ftp. billig-webhosting.dk” og ”mail.billig-webhosting.dk”, der dermed vil være tilkoblet den samme IP-adresse. I dette tilfælde vil det også være ”www.billig-webhosting.dk”, der er tilkoblet sidstnævnte IP-adresse.
Dette skyldes, at stjernealiasset vil opfange alle de domænenavne, hvor der står noget foran ”billig-webhosting.dk”. Den vil dog ikke inkludere selve betegnelsen ”billig-webhosting.dk”.
Når du angiver en A-record i din DNS-opsætning, vil det se således ud:
Vært (host) | IP-adresse | TTL |
www.billig-webhosting.dk | 98.43.10.6 | 14.400 |
Hvad TTL er, kommer vi ind på senere i denne artikel.
Hvad er CNAME-record?
Vi begiver os nu videre til en CNAME-record, der også er en fordel at kunne opsætte i din DNS-opsætning. CNAME står for Canonical Name. Det vil sige, at du kan give et alias til din A-record.
Og hvorfor er det relevant? Det er relevant, fordi du på den måde kan nøjes med at lave én A-record. Når du har denne ene A-record kan du lave aliasser til denne A-record ved at lave CNAME-records. Du kan derfor lave aliasser, der alle sammen fører tilbage til det domæne, du har brugt i din A-record. Lad os tage et eksempel:
Har du en A-record, der er angivet lige som ovenstående, kan du lave aliasser for ”www.billig-webhosting.dk”. Det kan for eksempel være, at ”billig-webhosting.dk” skal laves til et alias for ”www.billig-webhosting.dk”. Igen kan du også bruge stjernealias for at fange flere aliasser i én.
Ved at bruge CNAME sørger for du for, at de forskellige betegnelser for dit domæne viser det samme domæne – altså hvad der bliver vist på din hjemmeside på siden ”www.billig-webhosting.dk”.
Indtaster en bruger ”billig-webhosting.dk” i browseren, vil vedkommende se indholdet for siden ”www-billig-webhosting.dk”. Derudover vil IP-adressen være den samme som ”www.billig-webhosting.dk”, selvom der er indtastet ”billig-webhosting.dk”. Du samler derfor flere domænenavne under den samme IP-adresse.
Når du angiver en CNAME-record i din DNS-opsætning, kan det se ud på to forskellige måder. De forskellige måder er:
Vært (host) | Kanoniske navn | TTL |
billig-webhosting.dk | 98.43.10.6 | 14.400 |
Vært (host) | Kanoniske navn | TTL |
billig-webhosting.dk | www.billig-webhosting.dk | 14.400 |
Igen vil TTL blive forklaret senere i artiklen.
Hvad er MX-record?
Den sidste record, vi præsenterer dig for, er MX-record. MX står for Mail Exchange. Det vil sige, at denne record angiver, hvilken mailserver der modtage e-mails fra det pågældende domæne.
Det er en god idé at have to mailservere i din DNS-opsætning. Det giver dig nemlig en backup, hvis det ene mailsystem ikke svarer. De to mailservere vil være i prioriteret orden.
Når du skal lave en MX-record, er det vigtigt, at du henviser til din A-record og ikke en CNAME-record. Det er forholdsvis simpelt at lave en MX-record. Det ser ud som følger:
Vært (host) | Mailserver | Prioritet | TTL |
billig-webhosting.dk | mail1.server.dk | 10 | 14.400 |
billig-webhosting.dk | mail2.server.dk | 20 | 14.400 |
Her ser du, at der er anvendt to mailservere med to forskellige prioriteter. Den med prioritet 10 er den primære mailserver – altså den, der prioriteres først. Den anden mailserver er en backup, så der ikke mistes nogle e-mails.
Time To Live: Et begreb du også skal kende
Både ved A-record, CNAME-record og MX-record har vi været inde på TTL. Det er derfor også et begreb, du skal kende til, når du har med DNS-opsætning at gøre. TTL står for Time-To-Live. Dette er en tidsangivelse for, hvor længe et DNS-opslag skal lagres på navneserveren og på brugernes computere.
Denne tidsangivelse er relevant, når du netop foretager ændringer eller tilføjer noget. TTL siger nemlig noget om, hvor hurtigt det sker. Det anbefales, at du går efter en TTL på 4-12 timer
Du skal være opmærksom på, at TTL angives i sekunder. Vil du have en TTL på fire timer, skal du angive TTL som 4 timer x 60 minutter x 60 sekunder = 14.400 sekunder.
Når du skal lave ændringer eller tilføjelser i din DNS-opsætning, skal du være opmærksom på, hvad du sætter TTL til. Det kan være lidt af en balance. I nogle tilfælde kan det være en fordel at sætte den højt. På den måde kan du nemlig nå at rette eventuelle fejl, inden de som sådan bliver synlige for brugerne. Skal du have lavet nogle væsentlige ændringer, der netop er vigtige for brugerne, kan det være en fordel at sætte den lavt. Det kan for eksempel være en TTL på 900 svarende til 15 minutter.
Det er svært at komme med en præcis angivelse for din TTL. Du skal dog være opmærksom på, at du hele tiden kan ændre dem. Når du ikke foretager nogle ændringer, er det derfor en god idé at hæve TTL, hvis du har sat dem lavt på et tidspunkt. Hvis du hele tiden kører med en lav TTL-værdi, vil du belaste navneserveren. En lav TTL betyder, at der hele tiden skal sendes opdateringer, hvilket overbelaster systemet. Du kan derfor ikke køre med en lav TTL hele tiden.
Hvordan fungerer DNS-opsætning i praksis?
I praksis kan du bruge et værktøj som GratisDNS til at lave din DNS-opsætning. Som navnet antyder er det et program, du kan bruge helt gratis. Du skal egentlig bare oprette dig som bruger, og så er du i gang.
Med GratisDNS får du netop mulighed for selv at lave din DNS-opsætning. Det er et forholdsvis enkelt og brugervenligt program. Her er det forholdsvis nemt og lige til for dig at oprette A-records, CNAME-records og MX-records.
I stedet for, at vi kommer med en lang forklaring om, hvordan du bruger det, får du mere ud af at se, hvordan det virker. Videoen herunder giver dig et hurtigt overblik over, hvordan du kommer i gang med at bruge GratisDNS. Her kan du nemmere få et indblik i, hvordan du bruger det til din DNS-opsætning.
Opsummering: Sådan griber du DNS-opsætning an
Vi har nu været igennem de mest basale records, du skal bruge i din DNS-opsætning. Du er nu klar til at udføre din DNS-opsætning selv. Det er en fordel at have én A-record, mens det ligeledes er en fordel, at du har flere CNAME-records. Det giver dig nemlig mulighed for at give aliasser til dit domæne, men samle det under én IP-adresse. Det gør det nemmere for dig, hvis der skal laves ændringer på et tidspunkt.
Når du skal lave MX-records, er det en fordel at have to mailservere. På den måde kan du nemlig helgardere dig. Det betyder, at der ikke er nogen e-mails, der går tabt.
Når du skal lave ændringer i din DNS-opsætning, er det vigtigt, at du er opmærksom på din TTL. Dette gælder både før og efter, du opsætter noget i DNS. Når du skal lave din DNS-opsætning kan du med fordel bruge GratisDNS. Med denne basale guide til DNS-opsætning er du nu klar til selv at kunne opsætte dine records.
Flere populære artikler
Nyheder
Hastighedstest: nordicway vs simply.com vs one.com
Stor hastighedstest af nordicway, simply.com og one.com - hvem kan hurtigst loade den præcis samme hjemmeside?... Læs nyhed
2024-10-06Danske WP Engine kunder kan ikke længere opdatere deres WordPress
Danske WP Engine kunder kan ikke længere opdatere WordPress. Her er alternativerne, som du kan flytte dit webhotel til.... Læs nyhed
2024-09-26Prisen stiger igen – denne gang hos one.com
Det er ikke længe siden at Simply.com hævede deres priser og nu har deres største konkurrent i Danmark gjort det samme. One.com hæver nemlig prisen på blandt andet deres begynder pakker, så den fremover koster 59 kroner om måneden i stedet for de 49 kroner om måneden den hidtil har kostet. Vi har fået meldinger […]
... Læs nyhed 2024-05-30Duelhost | Anmeldelse, priser og alternativer
Ovejer du Duelhost som dit nye webhotel? Læs vores anmeldelse af Duelhost og bliv klogere på dem inden du køber.... Læs nyhed
2024-01-15Simply.com hæver priserne frem mod 2024
Det er kun et år siden, at vi sidst kunne berette om, at Danmarks største udbyder af webhoteller Simply, hævede priserne. Nu er det dog sket igen, og Simply har hævet priserne på henholdsvis deres Basic og Standard suite. Prisstigningerne ser således ud: Basic suite: 56 kr/md, hæves til 66 kr/md Standard suite: 93 kr/md, […]
... Læs nyhed 2024-04-03E-studio | Anmeldelse, priser og alternativer
E-studio er et populært dansk webhotel. Læs vores anmeldelse af e-studio og bliv klogere på deres priser, alternativer og meget mere.... Læs nyhed
2024-05-15