Vi er reklamefinansieret. Denne side indeholder derfor annoncør-links - læs mere

Kom til tops i søgeresultaterne
...Sådan gør du!

Det er ikke noget ved at arbejde på en hjemmeside, hvis ingen kan finde den. Når du søger på de emneord, som din hjemmeside handler om, kommer din hjemmeside måske slet ikke med i søgeresultaterne. Det kan du ændre på ved at anvende søgemaskineoptimering. Det lyder svært, tænker du måske, men der er en række enkle regler, som på kort tid kan gøre en forskel.

Hvad er søgemaskineoptimering?

Søgemaskineoptimering er en forbedring af din hjemmesides indhold og linking, så den kommer til at ligge bedre i søgemaskinernes søgeresultater. Den største søgemaskine er Google, og derfor er der mange, som arbejder meget målbevidst med at positionere sig i den søgemaskines resultater. Ingen udover enkelte programmører hos Google kender de nøjagtige algoritmer, som Google opererer efter. Der er dog mange forskellige faktorer, som gør en forskel på at ligge i bunden og i toppen af søgeresultaterne, og du er selv herre over mange af dem. Allerede inden du har oprettet din hjemmeside, kan du søgemaskineoptimere ved at vælge det rigtige domæne.

Dit domæne skal sige noget om hjemmesidens indhold, og hvis dine besøgende forventes primært at komme fra Danmark, bør du vælge et domæne, som ender på .dk. Hvis du tænker at målrette din hjemmeside mod et internationalt publikum, bør du du vælge et domæne, der ender på .com, .net eller .org.

Pas på din hjemmeside

Når du læser forskellige blogs og debatfora om søgemaskineoptimering på internettet, vil du se, at der er forskellige mere eller mindre skumle teknikker, som kan hjælpe med at placere din hjemmeside i søgemaskinernes top. Du skal dog passe meget på med at følge de mindre lødige råd, for din hjemmeside kan ende med at blive straffet med en endnu lavere placering, hvis søgemaskinen opdager dit ufine trick.

Din hjemmeside kan endda ende med helt at blive smidt ud af søgemaskineresultaterne på et tidspunkt. Vær derfor tro mod din hjemmeside, og lav en langsigtet strategi for din søgemaskineoptimering. Det er muligt, at der er folk i forskellige debatfora, som praler af med held at bryde Googles retningslinjer, men det går som regel ikke godt i længden.

Mere er ikke altid bedre

Det kan godt være, at du har oplevet succes med en særlig teknik eller kunstgreb. Du kan for eksempel have valgt at bruge bestemte søgeord i dine artikler og derved opnået en højere placering i søgemaskinernes resultater. Undgå fristelsen til at forsøge at gentage succesen med at smide endnu flere søgeord ind i artiklerne. Hvis du gør det, risikerer du, at Google synes, at det ser kunstigt ud, og så ryger din hjemmeside ned af listen igen.

Glem søgemaskinerne

Du skal selvfølgelig ikke glemme alt om søgemaskinerne, men når du skriver dine tekster og arbejder med din hjemmeside, skal du ikke tænke på, hvad Google helst vil have. Du skal fortsat have din målgruppe i tankerne, når du lægger indhold op. Dine besøgende skal ikke møde en klodset hjemmeside, der er indviklet og besværlig at finde rundt på, fordi det tilfældigvis giver dig en bedre placering i søgemaskineresultaterne.

Det vigtigste er fortsat at give dine besøgende en god oplevelse, særligt hvis du også har en webshop på din hjemmeside. Dine besøgende bliver ikke til kunder, hvis de aldrig finder frem til det, som de egentlig kom der efter. Lav din hjemmeside, så den passer godt til levende mennesker, og juster den i detaljerne, så søgemaskinerne også kan lide den.

Opfør dig ordentligt

Linkbuilding er en integreret del af søgemaskineoptimering. Der skal gerne være så mange sider som muligt, der linker til din hjemmeside. I jagten på at klatre flere pladser op ad søgemaskinernes resultatlister kan det ske, at man glemmer alle regler for god opførsel på nettet. Undgå fristelsen til at spamme andre hjemmesiders gæstebøger eller skrive ligegyldige indlæg på debatfora blot for at skabe links til egen hjemmeside.

Hvis du maser dig frem på den måde, risikerer du, at andre får et dårligt indtryk af dig og din hjemmeside. Det kan koste dig dyrt i sidste ende, særligt hvis folk bliver så irriteret på dig, at de giver dig dårlig omtale på nettet. Der skal ikke megen indsigt i søgemaskineoptimering til, før en person, som har set sig sur på dig, kan sende din hjemmeside langt ned i søgemaskineresultaterne. Og du kan sandsynligvis aldrig indhente det tabte.

Varier dit udtryk og dine teknikker

Variation er godt. Det er en god idé at variere både sprog, indhold, typer af sider, som du får links fra og så videre. Det handler igen om ikke at gentage en ting, bare fordi den har virket en gang. Google ændrer hele tiden på sine algoritmer. Det er surt at miste sin placering i søgemaskineresultaterne, bare fordi du har satset udelukkende på én teknik til søgemaskineoptimering.

Øvelse gør mester

Søgemaskineoptimering er lidt som at lære at cykle. I begyndelsen skal du koncentrere dig om at holde balancen, have hænderne på styret og fødderne på pedalerne, samtidig med at du skal se, hvor du kører. Når du er blevet bedre til at cyklen, kan du begynde at nyde vinden i håret og landskabet omkring dig. Når du har fod på de basale regler for søgemaskineoptimering, kan du også begynde at nyde arbejdet med din hjemmeside og indholdet på den uden at skulle tænke over ord, placeringer og linking.

Webhotel nyheder

Prisen stiger igen – denne gang hos one.com

Duelhost | Anmeldelse, priser og alternativer

Simply.com hæver priserne frem mod 2024

E-studio | Anmeldelse, priser og alternativer

Hostinger | Anmeldelse, priser og alternativer

Læs også

Billigt Webhotel

Leder du efter markedets billigste hosting-løsning? I denne artikel giver vi dig en sorteret liste over de billigste webhoteller i Danmark. Læs mere...


Køb domæne | Sådan gør du!

Vi har her lavet et værktøj, hvor du kan teste, om et domæne er ledigt og efterfølgende se, hvad det koster at købe det hos en lang række danske domæne-udbydere. På den måde kan du både teste ledigheden samt købe domæne det sted, hvor det er billigst! Læs mere...


Webhotel Priser

Har du brug for at finde og sammenholde priser på webhoteller? Så læs denne guide og få et samlet pris-overblik. Læs mere...


Rabatkuponer til webhoteller

Kunne du godt tænke dig at spare lidt penge når du skal ud og købe et webhotel? Vi har her lavet en samling af alle de rabatkuponer der findes til webhoteller lige nu. Læs mere...


Professionelt webhotel til f.eks. erhverv

I denne artikel kigger sammenligner vi en række professionelle webhotelpakker, til dig som f.eks. driver en virksomhed eller ønsker plads til flere hjemmesider på samme webhotel. Læs mere...


Hosting guiden 2024

Vores komplette guide til hosting markedet 2024 her i Danmark. Brug guiden til at komme godt igang med hosting. Læs mere...


Trustpilot-score oversigt

Du finder her en samlet oversigt over, hvordan de forskellige hosting-udbydere er blevet anmeldt på Trustpilot og hvilken score de har fået. Læs mere...


Kom godt i gang med et webhotel

Her finder du en kort beskrivelse af, hvordan du hurtigt, nemt og uden problemer kommer i gang med hosting via webhoteller. Læs mere...


Hjemmeside Hosting

Har du en hjemmeside som du gerne vil have hostet? Så lad os guide dig igennem hjemmeside-hosting-junglen! Læs mere...

Kategorier

Alternativer

Diverse

Domæne

Guides

Hosting

Infografikker

nyheder

Plugins

SSL

WordPress